Geografi

Hul i ozonlaget


Hvad er ozonlaget, og hvor vigtigt er det?

Ozonlaget er et område i stratosfæren, der har en høj koncentration af ozon. Dette lag fungerer som en slags "skjoldskjold" for planeten Jorden, da det absorberer ca. 98% af den høje frekvens ultraviolette stråling, der udsendes af solen.

Uden dette beskyttende lag ville menneskeliv på vores planet være praktisk talt umuligt at eksistere.


Illustration af ozonlaget

Hullet i ozonlaget

I 1983 fandt forskerne en opdagelse, der skabte stor bekymring: eksistensen af ​​et hul i ozonlaget i stratosfæreområdet over Antarktis territorium. Dette hul var stort, da det var ca. 10 millioner kvadratkilometer.

Selv i 1980'erne blev andre mindre huller opdaget på forskellige steder i stratosfæren. Med tiden voksede disse huller (især over Antarktis), og i september 1992 udgjorde de i alt 24,9 millioner kvadratkilometer.


Evolutionen af ​​ozonhullet i 1980'erne og begyndelsen af ​​1990'erne


Ozonlagshul fra 1979 til 2010 - Billedet høflighed NASA viser sammenligninger af ozonlaget den 17. september 1979, 7. oktober 1989, 9. oktober 2006 og 1. oktober 2010 (Foto: AP Foto / NASA)

årsager

Hovedårsagen til hullet i ozonlaget er den kemiske reaktion af CFC'er (chlorfluorcarboner) med ozon. Disse CFC'er er hovedsageligt til stede i aerosoler, aircondition, køleskabsgas, plastskum og opløsningsmidler. CFC'er nedbrydes i stratosfæren gennem ultraviolette stråler, bryder ozonbindinger og ødelægger dens molekyler.


Brugen af ​​chlorfluorcarbongas (CFC) er ansvarlig for hullet i ozonlaget.

Konsekvenser

Forekomsten af ​​huller i ozonlaget er en stor bekymring, fordi stråling ikke absorberes, når jorden og kan forårsage hudkræft hos mennesker, da ultraviolette stråler ændrer cellenes DNA.


At undgå solen, når den er meget stærk, samt at bruge solcremer, er de eneste måder at forhindre og beskytte huden på.

Hullet i ozonlaget har også at gøre med stigende global opvarmning.

Ozonlagsbeskyttelse

I 1990'erne, der var foruroliget over alvoret i det voksende miljøproblem, forsøgte internationale organer, regeringer og miljøinstitutioner at tage praktiske skridt for at forhindre, at ozonhullet skrider frem. CFC'er er forbudt i flere lande, og deres anvendelse er udfaset i andre. Således forekom et fald i hulvækst. Fra september 2011 var størrelsen 26 millioner kvadratkilometer. Det er stadig et problem, men væksttakten er ekstremt aftaget.

Forbruget af ozonlagsnedbrydende indhold er også faldet betydeligt på verdensplan. I 1992 var det ca. 690 tusind tons, hvilket steg til ca. 45 tusind ton i 2011. Med intensiveringen af ​​tilsynet og opmærksomheden hos forbrugerne forventes dette antal at falde endnu mere.

Ifølge forskere forventes ozonlaget at normalisere sig i fire eller fem årtier (omkring 2050), hvilket er direkte knyttet til reduktionen i CFC-brug.


Illustration af ozonlaget

nysgerrighed: Den 16. september fejres den internationale dag for bevarelse af ozonlaget.

List of site sources >>>